NYÅRSKONSERTEN – upplev årets konsert hemma

Klicka på bilden, för att se hela bilden

Oplev årets nytårskoncert gratis på Kgl Xtra

Få musikalske bobler direkte hjem i din stue og skyd nytåret godt igang, når du fra den 31. december kl.15 gratis kan streame Det Kongelige Kapels store nytårskoncert på Kgl Xtra

I en tid, hvor det er meget besværligt og nogle gange helt umuligt at rejse rundt i verden har Det Kongelige Kapels nytårskoncert netop rejsen som tema. Det eventyrlige med et helt orkester på scenen er, at vi ikke behøver bevæge os ud af koncertsalen, men at hele verden kommer ind til os igennem orkestermusikken, der illustrerer fjerne egne, solrige kyster, bjergrige områder, storslået natur og hektiske storbyer. Det kan du opleve på Kgl Xtra på nytårsaften.
Nytårskoncerten præsenterer fransk, østrigsk, tjekkisk og russisk musik – samt en afstikker til korea – og naturligvis også dansk musik. H.C. Lumbye tager os på tur med både Københavns Jernbane og til Berlin og Sonningprismodtageren Unsuk Chin tager os med til Alice i Eventyrland.

Musik er måske verdens mest bæredygtige transportmiddel. Tonerne kan med instrumenternes klanglige sammensætning og komponistens genialt farvede melodier på et splitsekund bringe os ud af dagligdagen og fragte os til fjerne himmelstrøg i tankerne.
Hver gang Det Kongelige Kapel sidder i orkestergraven eller på scenen transporterer de publikum på rejser, der bringer dem vidt omkring. Om det er operaer eller balletter på Det Kongelige Teater er kapellet altid i hjertet af forestillingen, og det er ikke så få rejser et kapel kan foretage i løbet af en sæson.
Ved denne nytårskoncert indtager Kapellet scenen dirigeret af Thomas Søndergård, der har kapelnummer nr. 959, og som nu er en international anerkendt dirigent. Vi byder også velkommen til vores egen ensemblesolist Gisela Stille samt for første gang til Rie Koch som konferencier.
Koncerten kan streames gratis på Kgl Xtra fra den 31. december kl.15.
Gisela Stille kan du også være heldig at opleve live i Operaen senere i denne sæson i både La bohème, Maskeballet og Den glade enke 2.0.

Medvirkende:
Det Kongelige Kapel
Dirigent: Thomas Søndergård
Sopran: Gisela Stille
Vært: Rie Koch

Nytårskoncertens program (med forbehold for ændringer):
Maurice Ravel (1875-1935)
La Valse (1919-20)
Unsuk Chin (f. 1961) Sonningprismodtager 2021
Mad Tea Party fra operaen Alice i Eventyrland (2007)
Nikolaj Rimskij-Korsakov (1844-1908)
Capriccio Espagnol, opus 34 (1887)
I Alborada
II Variazioni (Andante con moto)
III Alborada (Vivo e strepitoso)
IV Scena e canto gitano (Allegretto)
Gabriel Fauré (1845-1924)
Pavane, opus 50 (1887)
Charles Gounod (1818-1893)
”Ah! je ris de me voir si belle”
Juvelarien fra Faust (1859)
Erich Korngold (1897-1957)
Straussiana (1953)
H.C. Lumbye (1810-1874)
Københavns Jernbanedamp galop (1847)
Petersborg Champagnegalop (1850)
Johann Strauss d.y. (1825-1899)
Czardas fra Flagermusen (1874)
An der schönen, blauen Donau, opus 314 (1867)
H.C. Lumbye (1810-1874)
Champagnegalop

Klicka här för att se konserten.

© Det Kongelige Teater

print

Våra samarbetspartners