CHARLIE OG CHOKOLADEFABRIKKEN till Köpenhamn 2022

Klicka på bilden, för att se hela bilden

Glæd dig til en fortryllende godtepose, når musicalversionen af Roald Dahls magiske bog Charlie og Chokoladefabrikken lander på Østre Gasværk Teater i 2022. En fortælling, der er kendt fra både West End og Broadway og fra Tim Burtons film fra 2005 med Johnny Depp i hovedrollen.

Charlie er drengen med det uspolerede barnesind og det rene hjerte. Han lever af kålsuppe og kærlighed med sin fattige familie, og hans sødeste drøm er at besøge den hemmelighedsfulde slikfabrik og møde dens mystiske ejer, Willy Wonka.

I en konkurrence er Charlie en af fem heldige børn, der finder en guldbillet i en chokoladebar og dermed vinder en hel dag på fabrikken med selveste Willy Wonka. De kommer på en overdådig rundrejse i det syrede slikparadis, hvor sukkerstænger vokser mellem brusende chokoladevandfald, og en hær af dansende og syngende Oompa-Loompaer koger knas og stads i lange baner. Men Willy Wonka, som er en utilregnelig mand, der ikke er meget for uopdragne unger, har sin helt egen plan, og der bliver i dagens løb i den grad byttet rundt på, hvem der er børn, og hvem der er voksne. En fantastisk politisk ukorrekt hyldest til magien, fantasien og firkantede bolcher med rundt udseende.

Musikken til forestillingen er skabt af den Grammy-, Emmy- og Tony-belønnede komponist Marc Shaiman. Shaiman har tidligere skrevet musik til Broadway-versioner af Hairspray og Catch Me If You Can samt Hollywood-produktioner som Søvnløs i Seattle, A Few Good Men og senest Mary Poppins Returns, for hvilket han blev dobbelt Oscar-nomineret.

Skabt efter David Greigs manuskript og Marc Shaimans musik. Musicalsangene er skrevet af Scott Wittmann og Marc Shaiman, mens Leslie Bricusse og Anthony Newley står bag sangene til spillefilmen. Begge bruges i forestillingen.

Forestillingen er produceret i samarbejde med Aarhus Teater, hvor den spiller i foråret 2021

Spilles 5.2. — 6.3.2022

© Østre Gasværk Teater

print

Våra samarbetspartners