THE PHANTOM OF THE OPERA kommer snart

Klicka på bilden, för att se hela bilden

THE PHANTOM OF THE OPERA – den ultimative musicaloplevelse

Lad dig forføre af den tidløse historie, den uforglemmelige musik og besættelsen, der aldrig ville dø. Oplev den ekstravagante opsætning, der byder på nogle af de mest overdådige dekorationer, kostumer og special effects set på en scene. Se forestillingstraileren og mærk magien HER.

The Phantom of the Opera får premiere 21. september 2018

Over 100 medvirkende foran og bag scenen – mød de medvirkende

Fantomet spilles af Tomas Ambt Kofod. Han har tidligere spillet rollen som Raoul, Grev de Chagny i The Phantom of the Opera på Det Ny Teater. Han spillede også Fantomet i Love Never Dies (opfølgeren til The Phantom of the Opera), Udyret i Beauty and the Beast, og senest Jekyll/Hyde.

Sibylle Glosted og Isabel Schwartzbach alternerer i rollen som Christine Daaé og Christian Lund spiller Raoul, Grev de Chagny. Louise Fribo, der tidligere har spillet Christine i Love Never Dies, spiller rollen som divaen Carlotta, og Rasmus Jupin spiller rollen som hendes mand Piangi.

I alt medvirker over 100 sangere, skuespillere, balletdansere, musikere og teknikere, og dermed lægger teatret endnu engang hus til tidens største musicalensemble.

Læs mere om de mange medvirkende HER

NETOP NU PÅ TEATRET – The Phantom of the Opera bliver til

Scenen bygges om, og 200 store og små lemme skal installeres i det nye scenegulv. Under scenen bliver de mange kandelabre og over 280 levende lys installeret for på magisk vis at kunne dukke op. På skræddersalen skal mere end 1000 kostumedele gennemgås og tilpasses. På teatrets værksteder restaureres den omfattende dekoration, og de mange rekvisitter, bl.a den store lysekrone, der med sine 6.000 prismer, 3 meter bredde, og 1/2 ton i vægt skal styrte ned over publikum fra 21. september.

Følg med i tilblivelsen af den ultimative musicaloplevelse på Facebook henover sommeren – KLIK HER

TEATERKÆLDEREN – åbner igen 24. august!

Restaurant Teaterkælderen er lukket for à la carte gæster for sommeren og åbner igen dørene til august.

THE BOOK OF MORMON – Årets Forestilling

The Book of Mormon har modtaget teatermagasinet ISCENEs publikumspris som Årets Forestilling. Vi ønsker alle der har bidraget til succesen tillykke med prisen. Derudover modtog Silas Holst prisen som Årets Mandlige Hovedrolle for sin rolle som Ældste Price. Vi ønsker også Silas tillykke.

© Det Ny Teater

print

Våra samarbetspartners