Klicka på bilden, för att se hela bilden
Der var meget stor opmærksomhed mellem jul og nytår da vi meldte ud, at Snurretoppen Der er for tiden mere end almindeligt travlt på byggepladsen i Tivoli, hvor medarbejderne bag dette års forlystelsesnyhed kæmper mod uret og vejret for at bliver klar til foråret. Der bliver gået til stålet da forlystelsen er en af mange nyheder i Tivolis 175 års jubilæumssæson. Tik Tak, som forlystelsen er døbt, bliver en forlystelsesnyhed, der på en og samme tid tilgodeser vovehalse og familier med børn. Den koster den nette sum af knap 30 mio. kroner. Tik Tak afløser den 29 år gamle Snurretop, der havde kørt næsten 14 mio. ture. Der bliver Danmarkspremiere på Tik Tak den 24. marts 2018, når Tivoli tager hul på sommersæsonen.
Rejse gennem tid og sted
Fra den 24. marts kan gæster i Tivoli prøve en ny forlystelse, hvor både vovehalse med hang til mavesus, tweens og familier med mindre børn kan forlyste sig. Tik Tak har været undervejs to og et halvt år og er skabt helt specielt til Tivoli. Desingnet står på skuldrene af Himmelskibet og Aquila i Det muntre Hjørne, der er stærkt inspireret af tanken om opdagelsesrejsen, det være sig i himmelrummet, i videnskabens verden eller i tiden!
Når gæsterne går om bord i jubilæumsforlystelsen Tik Tak sætter de sig til rette mellem tandhjul, dingenoter og finurlig mekanik og kommer på en rejse gennem tid og rum. Der er tale om tidsrejse, hvor gæsterne fastspændt svæver – andre vil måske opleve det som om de kastes – gennem tiden. Der er garanti for rundtossethed, når det store urværk, kompasset og timeglasset sættes i svingninger.
Gæsterne drejes både vertikalt og horisontalt rundt
Med høj fart drejes gæsterne både vertikalt og horisontalt rundt mens de udsættes for knap 4G. Forlystelsen kan tage op til 750 gæster i timen. Med et totalhøjde på 8 meter bliver forlystelsen et nyt pejlemærke i Tivoli. Tik Tak afløser Snurretoppen der efter 29 års tro tjeneste går på pension efter at have gennemført 14 mio. ture siden premieren tilbage i 1988
Underdirektør; Drift, Sikkerhed & Service, Mogens Ramsløv siger;
”Der er tale om et komplekst bygningsværk med svære grænseflader mellem det ypperste inden for design, håndværk og en skarp tidsplan. Den nye forlystelse bidrager til, at Tivoli fastholder sin position som stedet med unikke og særligt scenograferede forlystelser. Vi har i Tivoli i de seneste 5 år alene investeret et trecifret millionbeløb i forlystelser, og med Tik Tak tager vi et stort skridt i retning af at forny området omkring Koncertsalen og Himmelskibet”.
Jacob Helenius design director i Tivoli siger:
Tik Tak som erstatter Snurretoppen, bliver en af de vildeste Tivoli forlystelser til dato, når det drejer sig om svimmelhed. Gæsterne kastes rundt horisontalt i dobbelt bevægelser på den store og lille klinge, samtidig med at man vipper vertikalt op, ned og helt rundt. Den kommer til fulde til at leve op til hvad Snurretoppen var elsket for blandt gæsterne”.
Nyheden vækker begejstring i udlandet Formanden for European Coaster Club Justin Garvanovic siger;
”Der er ingen tvivl om at Tivoli er en fantastisk have, det er også min personlige favorit, primært fordi den appellerer til alle. Ingen vil have en forlystelsespark som kun appellerer til teenagers. Tik Tak forlystelsen lever op til denne standard ved at tale til både børn og voksne på en og samme tid. Naturligvis er forlystelsen smukt designet af Tivoli og passer perfekt ind i forlystelseshaven.”
Kort om Tik Tak
Navn: Tik Tak
Producent: Mondial fra Holland
Type: Flatbedride
Design: Tegnet af Tivoli udviklingsafdeling
Forlystelse model: Shake 5R
Samlet kapacitet: 40 gæster ad gangen
Antal gondoler: 20
Højde: 8 meter
G-Kræfter: 3,6 G
Min. højde for passager: 140 cm
Turen: Gæsterne udsættes for snurrende centrifugalkraft, gondolerne snurrer frit vertikalt såvel som horisontalt i høj hastighed
Investering: Knap 30 mio. kr.
© Tivoli