EGGSTONE spelar på Loppen, Kph

Klicka på bilden, för att se hela bilden

Eggstone er tilbage! Hvem???

Ja, man kan ikke fortælle historien om Eggstone uden at fortælle historien om Tambourine Studios, Swedepop samt Malmö som musikalsk kraftcentrum i Sverige.

Eggstone består af barndomsvennerne Per Sunding (vokal, bas), Patrik Bartosch (guitar) og Maurits Carlsson (trommer). De voksede op i byen Lomma uden for Malmö og stiftede i gymnasieårene bandet Eggstone.

Bandet kaldes ikke uden grund for The Godfathers of Swedepop. Swedepop-bølgen kan i høj grad siges at udspringe direkte fra studiet, som bandet stadig den dag i dag ejer og driver: Tambourine Studios i Malmö. I starten af 90ernes byggede de, sammen med vennen Tore Johansson, et lydstudie i et af Malmös dengang ufashionable kvarterer, Möllevången, som de kaldte for Tambourine Studios. Det var egentlig beregnet til udelukkende at indspille de 4 musikeres egen musik, men ret hurtigt opdagede Eggstone bandet bob hund, som de også tilbød at indspille. Tore Johansson inviterede senere The Cardigans indenfor i varmen, og grundlaget for Tambourines legendariske status var lagt.

1992 var året hvor Eggstone udsendte deres første album In San Diego, som var en stor inspiration for et band der blev dannet samme år, førnævnte The Cardigans. The Cardigans er den meste kendte eksponent for den specielle blanding af britisk og fransk-inspireret 60’er og 70’er-pop tynget af nordisk melankoli og krydret med et stænk Beach Boyesque harmonisk kompleksitet, som fandt sit egentlige udtryk i 1994 hvor Eggstone udsendte deres 2. album Somersault og The Cardigans kom med debut’en Emmerdale.

…and the rest is history, som man siger. Sjældent fortæller man så historien, men det gør vi.

Den danske forbindelse

Eggstone og især The Cardigans og bob hund kom alle til at betyde utroligt meget for svensk rytmisk musik op igennem 90’erne og 00’erne, og cementerede Malmös status som kulturelt kraftcentrum. I disse år kunne man nærmest hævde at Malmö var den musikalske hovedstad i Sverige. Både bob hund og Cardigans var tilflyttere, der bosatte sig for at være en del af Tambourine-miljøet, og efter dem bands som Jenny Wilsons band First Floor Power og mange andre. Tambourine-drengene startede i samme år pladeselskabet Vibrafon Records og drev restaurant og natklubben La Couronne. I Danmark blev det også opdaget, at der foregik noget særligt på den anden side af sundet. Uafhængigt af hinanden drog danske THAU og superheroes begge i 1996 til Tambourine Studios for at indspille. Superheroes pga. Eggstone og Cardigans, THAU pga. bob hund. Som mange ved endte superheroes med at udsende deres plader på Crunchy Frog, som blev stiftet af THAU-drengene. Dermed var en stærk alliance mellem Tambourine/Vibrafon og Crunchy Frog etableret. Ikke mindst da Yebo og Sune Wagner inviterede Eggstones Per Sunding til at spille bas i The Tremolo Beer Gut.

Crunchy Frog og Vibrafon kørte i årevis mini-festivalen VibraCrunch sammen. Andre svenske signinger til Crunchy såsom The Mopeds, First Floor Power og senere Jenny Wilson udspringer af disse samarbejder. Crunchy Frog-artister har siden indspillet mange gange i Tambourine – ud over sueprheroes og THAU også Junior Senior, Learning from Las Vegas, ONBC, Shiny Darkly og D/troit. Andre danske bands som blev draget af Tambourine-magien er folk som Nikolaj Nørlund, Figurines, D:A:D etc, etc. Per Sundings virke som producer har endvidere kastet tryllestøv over plader med danske Magtens Korridorer, Swan Lee, Sort Sol, TV2, Kim Larsen og svenske Peter, Björn and John, The Ark og mange andre.

Eggstone er tilbage. FEDT!

Crunchy Frog genudgav i foråret Eggstones 3 legendariske LP’er, som har været udsolgt i årevis. Alle tre *analogt* remastered og med et bonus-nummer som ikke var med på originaludgivelserne. Ud over de to førnævnte også bandets mesterværk Vive La Différence fra 1997. Det skete i forbindelse med at bandet spillede to udsolgte koncerter med Malmö Symphony Orchestra på Malmö Live i marts 2017. Efter den succesfulde genforening har efterspørgslen været stor efter flere koncerter og bandet drager derfor ud på en lille weekendturné og spiller i første omgang Loppen i Kbh og på Knickedick Gårdsfest i Norrköping hhv. d. 25. + 26. august. Med i backingbandet er stadig de to surf-brødre fra The Tremolo Beer Gut (og THAU), Yebo og The Great Nalna.

Et af Eggstones største hits er popperlen, ”April and May” fra Vive La Difference, 1997. Referencer er The Smiths og Prefab Sprout.

Eggstone klubkoncert på Loppen d. 25. august.

Intro til Eggstone, 12-numres mix
Link til Facebookevent
Eggstone på Facebook

© Crunchy Frog Records

print

Våra samarbetspartners